>Ommer, ommer, ommer!

>(Spring dette indlæg over, hvis du ikke gider læse om min mås!)

Jeg synes ellers det var begyndt at se lysere ud med hensyn til min ende, -men oh… igår morges var den bare HELT gal igen (og jeg som gik og håbede på at kunne raskmelde mig idag).
Så jeg ringede (igen) til kirugisk klinik i Roskilde og jeg fik en tid til “tjek” kl. 14.
Uha…
For at den søde læge og sygeplejersken overhovedet kunne komme til at kigge på mig, var de nødt til at bedøve mig igen (og det skulle jeg hilse og sige er MEGET smertefuldt). Og selv efter at bedøvelsen virkede kunne jeg stadig få smerter.
Det er stadig den dybe rift jeg har der volder problemer, da den havde dannet tykke skorper på “kanten” og derfor ikke rigtig ville hele. Så det lægen gjorde var at “file kanter”, samt hive i riften, så den blev “bredet ud” så den nu kunne få et (større) men fladt stykke at hele på. Efter hendes udsagn skulle det starte helingsprocessen om igen -og forhåbentlig hurtigere.
Selv om jeg var bedøvet, tja… så kunne “elefanten” altså stadig mærke smerte… men NU skal det kr… edme… hele!!! og det hurtigere end hurtigt… desværre er jeg vist ikke rigtig herre over det her…
… og pga. at jeg ikke kan arbejde bad jeg om noget på papir, som jeg kan sende til min søde arbejdsgiver (Majbrit) på skolen. Det gjorde lægen, eller rettere, hun sendte en email med beskrivelse af forløbet til min egen læge, for det er kun min egen læge der kan sygemelde mig, og nu bliver jeg sygemeldt foreløbig 14 dage (mere). Og herefter skulle der tages stilling til om jeg kunne starte (det KAN jeg! Hvis altså det står til mig, hvilket jo ikke rigtig har været tilfældet indtil nu).
Hjemme igen, efter at have rundet apoteket for at fylde mine depoter med morfinpiller, m.m. op, lå der den dejligste buket på trappen og ventede på mig, fra alle mine dejlige kollegaer på Møllegårdskolen. Tak for den! Jeg ved godt at det er kotyme, men jeg blev altså bare RIGTIG glad for den, og jeg har besluttet at når jeg får lidt dagslys i dag vil jeg tage et billede af den og sende billedet med tak til mine kollegaer, som jeg giver extra arbejde i øjeblikket. Jeg ved jo godt at det ikke er omkostningsfrit når en lærer er væk fra ungerne i så lang tid (jeg har jo ikke været der siden d. 6. nov.). Det er bare rigtig ØV! Sidst på eftermiddagen ringede jeg til Majbrit og fortalte hende, hvordan det stod til. Hun var rigtig sød at snakke med og jeg synes det er rigtig rart at kunne sige tingene ligeud til min arbejdsgiver. Hun ved om nogen hvordan det er at gå og have ondt og ikke kunne en sk… For et år siden var det hende der lå underdrejet pga diskosprolaps(er) og de mange operationer der fulgte med. Så hun er helt med på hvad jeg mener, når jeg snakker om at det bare gør SÅ ondt at man ikke kan konsentrere sig om fx. at læse en bog… selvom man bare skal ligge og slappe af.
… ja, i det hele taget hvor “tyndslidt” man bliver.