Noget af det sødeste er, når man kan se den der “aha”-oplevelse i øjnene på sine børn. Og her til formiddag var det Elisabeth der lige pludselig sad og sagde: “Se mor! Jeg kan knipse” … og der fremkommer da også en lille knipse-lyd nogen gange.
Det kræver dog dyb koncentration.
Skriv et svar