>Midsommer Cup i Vor Frue

>Traditionen tro var jeg til Midsommer Cup i Vor Frue. Det blev afholdt d. 1. juli 2007. Vi kom lidt sent, men jeg fik dog presset teltet op i et af hjørnerne sammen med Vagn/Ella, Ole/Karen, Jesper/Tine/Laura, Inge/Stine -alle sammen fra HHV.
Det var en rigtig dejlig dag. Jeg havde kun Quark og Lysa med, for jeg skulle også nå at passe Elisabeth ind i mellem løbene. Heldigvis er de andre HHV’ere rigtig søde til at tage sig af den lille når jeg liiiiige skal gå banegennemgang eller løbe. (Tak skal I ha’)!

Lysa:
Lysa og jeg skulle løbe senior agility, senior spring og en parklasse sammen med Ole/Kira. I agilityløbet gik alt rigtig fint, indtil jeg var så opsat på at placere mig rigtigt i forhold til slalomen at Lysa tog A-brættet imens (øv, MIN skyld). I spring-løbet gik alt fint og vi blev nr. 4 med en enkelt fejl på slalomen (Lysa gik forkert ind i port 1). I parklassen startede Ole/Kira, -det gik stærkt, men desværre også med en del vægringer. Så blev det Lysas tur: og vupti vupti -DISK- eller sagt på dansk: spring – spring- få øje på tunellen 15 m væk- løbe- løbe- (ignorer at Sofie står og skriger NEJ)- løbe- jubiii- ind i tunellen! Nåh, men sjovt var det!

Quark:
Quark stillede som alm. øvet stor hund i agility og spring og var dermed oppe imod nogle af de dygtigste hunde her på Sjælland. I agility gik det bare RIGTIG godt. Vi kom fejlfrit igennem banen med bord og det hele (ja, rigtig gættet: Regin var dommer!) og vi endte med at blive nr. 2, og fik derfor også præmie og medalje.
Springløbet indebar en misforståelse mellem Q og jeg, så da jeg sagde igennem og mente posen, så han hjulet… og vupti, så var vi disket.
Den sidste klasse vi stillede i var Teknik og Fart. Det er godt nok sjovt og publikumsvenligt! Desværre startede Quark med en nedrivning på startspringet (noget jeg ikke har set ham gøre før… men en gang skal jo være den første), men ellers gik det rigtig godt og vi kan godt lægge os blandt de 10 hurtigste hunde på fart-delen. Her var det få hundrede-dele af et sekund der skilte nr. 1-2 og 3.

Billedet er fra Midsommer Cuppen med Ole der løber med Kira.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.