Her på Hasselgård erklærede Brian sig rask fredag morgen.
Lørdag blev det derfor besluttet at re-etablere kaninburet, så kaninen ikke længere skulle bo i en hundeboks ude i “hotellet”. Det er nu ny-lavet med stærkt voliere-net hele vejen rundt, hvilket skulle kunne holde hundene ude et stykke tid. Kaninen er glad igen.
Lørdag var også dagen, hvor Emilie og jeg var forbi hobby-messen (udelukkende med scrapbooking) i Roskilde. www.scrap-a-mania.dk Det blev til masser af inspiration, hyggesnak og lidt julepapir og stempler til at hygge med.
Søndag formiddag når Brian er kørt til redningshunde-træning er det blevet en dejlig vane for mig at gå ud og nusse om gårdens andre hunde. Så der bliver friseret, børstet og klippet og top-hygget, hvis du spørger hundene. Sebastian var også med ude i “hotellet” og trænede med hundene. Prøv at se:
… og Quark udenfor lige bagefter:
det sidste billede (hvor Q lægger ørerne helt tilbage) er sjovt. Sådan ser han næsten altid ud når han tigger om at blive klappet…
Jeg har besluttet mig for at lave nogle screencasts til mine elever, hvor jeg indtaler og peger rundt i Photoshop for at vise dem, hvordan de fx kan lave et julekort med deres eget billede på. Skolen har lige investeret i dyre head-sets med mikrofon og sådan en kørte jeg afsted efter, hvilket resulterede i at jeg fik startet hele alarmen på skolen, da min kode ikke virkede … og telefonnummeret til alarmselskabet (som står på alarmen) selvfølgelig heller ikke var korrekt… og headsetet ikke befandt sig på skolen… Virkelig veludført!
Jeg fik dog fat i headsetet og er nu igang med at installere den version af photoshop som bruges på skolen, så jeg kan lave gode screencasts til eleverne.
Skriv et svar