Mandagstur i Knuthenborg dyrepark

Endnu en dag, hvor de har lovet dejligt vejr i dagtimerne (og regn til aften). Familien fra Sorø er nu også nået frem og bor i campingvogn og i et af husene på nabovejene Smiley

Lige før frokost landede vi i Knuthenborg dyrepark, som i efterårsferiens anledning havde gjort entreen gratis for alle børn (u.12 år).  Æsler og geder græsser stadig i den første fold efter indgangen.

IMG_8354IMG_8364IMG_8369IMG_8370IMG_8375

… og et par folde længere fremme findes bjerggederne og Svanesøen, hvor frokosten blev indtaget.

IMG_8379IMG_8387IMG_8388

Så stemte den lille Laura for at vi skulle finde aberne, og i dagens (og efterårsferiens) anledning var det gratis at tage med traktor og vogn ind i abegården. Det er faktisk en stor oplevelse at få aberne helt tæt på, –og aberne har helt tjek på hvor de skal holde hænderne, når en af gufferne skubbes ud igennem rørene inde fra vognen.

IMG_8391IMG_8394IMG_8398IMG_8401IMG_8403IMG_8407IMG_8410IMG_8423

Varierne og lemuerne blev også betragtet, sammen med rigtig mange af de andre dyr i hele parken.

IMG_8412IMG_8413IMG_8417IMG_8432

Årets nye attraktion er parkens nye ulveanlæg med 5 arktiske han-ulve der alle er født april 2009. Egentlig kan jeg bedre li’ anlægget i Givskud (med en blandet ulveflok af canadiske ulve), da jeg på en eller anden måde synes det er “for meget” når man kører ind til ulvene med oprullede vinduer osv. på samme måde som man kører ind til tigerne. På en eller anden måde synes jeg, at man “farlig-gører” ulvene (… og ja, jeg så dem godt spise den halve kalv hurtigt og råt!) og holder liv i myten om de dødsens farlige dyr, jeg slet ikke synes ulve er. Jeg er helt med på at man ikke lige skal gå ind til vilde dyr, men på en eller anden måde virker det lidt mærkeligt at skulle køre rundt og K-parken får ulvene til at fremstå meget farlige. Billedet nedenfor er derfor taget ud af bilens forrude og er derfor af kvalitet derefter.

IMG_8428

Vel, hjemme i sommerhuset efter dagens oplevelser i parken kunne jeg og Emilie lige nå at give hundene en ordentlig travetur ud i Bøtøskov, hvor vi forsøgte at finde Bøtøskoven-cachen. Området er dog for nylig blevet ryddet/fældet og det lykkedes os aldrig at finde cachen. Men turen var dejlig alligevel og vi nåede hjem ikke så længe efter mørkets frembrud Smiley (GPS’en virker heldigvis også i mørke).

Faster Inger fiskede et nyt spændende projekt frem her til aften: Vi skulle lære at lave små (eller større) kurve, punge m.m. ud af genbrugsmaterialer, –i dette tilfælde blev det brugte kaffeposer. Vi så en af Ingers kurve til min kusines 50 års fødselsdag og sagde at det måtte hun lære os på efterårsferien. Vi startede med at klippe/skære poserne ud i rektangler på 6×13 cm (der kan vælges en hvilken som helst størrelse blot skal længden være dobbelt af bredden + 1 cm). Mange rektangler! Herefter skal de foldes, sættes ind i hinanden i lange zig-zag ringe, for til sidst at blive syet sammen med en rimelig stærk tråd (a la tyndt knyttegarn). Hvis du også får lyst til at forsøge dig, er der en udførlig beskrivelse genbrug bli’r guld (lidt nede er der et indlæg fra september med opskrift på “Slikpapirskurve”). Jeg er sikker på at mit scrappapir også dur til at lave disse ting i, blot skal man passe på ikke at “skære” i papiret med tråden når det hele skal syes sammen.

IMG_8438IMG_8439


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.