3. søndag i advent i hundenørdernes tegn

Som sidste år ved denne tid, tog Yvonna initiativ til at vi skulle lufte vovserne og julehygge lidt 3. søndag i advent.

Vi mødtes (8 to-benede og 10 fir-benede) ved Fredensborg slot, hvor vi gik en lang tur med indlagt hunde- og børneunderholdning undervejs (tak for gaverne – skulle jeg sige fra begge hunde og børn)!

1450244_10202722422846373_1619213609_n2013-12-15 11.45.07

1511376_10202722403045878_1211716628_n

Efter gåturen kørte vi til Asminderød Kro, hvor vi blev forkælet med gløgg og æbleskiver. Fin nyrestaureret kro som var julepyntet, hvor vi også nåede et pakkespil (terninger på to mobiler – kroen havde ingen terninger vi kunne låne, så vi måtte improvisere), så Mogens kunne få lidt fødselsdagsgaver (hvis ellers han kunne få raget nogen til sig).

2013-12-15 13.37.282013-12-15 13.42.312013-12-15 13.43.17

… og lidt konkurrencemennesker er vi også, så da cachen foran kroen skulle logges, var der vist nogen af de to-benede der grinede lidt af de 3 tøser der strøg afsted med hver deres mobiler over en græsplæne, forbi et lysthus og prøvede at spotte det lindetræ, som var hintet (ingen billeder – eller video af dette optrin).

Hjemme igen fik Michael del 1 fra Skagen Food af sin fødselsdagsgave: Hokkaidosuppe med ovnbagt skærising, friterede salvieblade med cremefraiche. Uhmmm… det var godt, og (næsten) LCHF. Salvieblade var i øvrigt ikke til at opdrive, så jeg friterede storbladet persille istedet hvilket fungerede rigtig godt.

2013-12-15 19.27.26


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.