Min kusine, Linda van Hauen, annoncerede for længe siden på Facebook at hun havde tilmeldt sig et luksus pileflet-kursus på Søsterbromølle (en besøgsgård) ved Skævinge, og spurgte i den forbindelse om der var nogen der “ville med”. Det ville jeg(!) og min mor, og nu kom weekenden endelig, hvor det skulle foregå.
Vi er 16 kursister, der bliver undervist af Annette Stacey og Lise Gullak Larsen. Det er også dem der står for den luksuriøse forplejning.
Jeg er begyndt på en kurv, som (forhåbentlig) kommer til at ligne den på billedet ovenover (med grenen som hank), som Annette har flettet til inspiration.
Min mor gik igang med en kurv med “oste”-bund
Og kusine Linda gik i kast med en stor brændekurv i “pølse”-flet, og hendes bonus-datter Betina er igang med pynteting, -her et stort flettet hjerte.
Jeg nåede til at skulle flette kant og sætte grenen på, så det gør jeg færdigt i morgen formiddag, og så må vi se, hvad jeg så finder på at lave. Tænker det måske bliver en pilelygte (udendørs) til fyrfadslys.
Skriv et svar