>Hele weekenden (fra i fredag aften) har vi været til sommerstævne i Roskilde (afløseren for Borrevejledagene). Vi lå i campingvogn, “Slottet”, sammen med de andre hundefolk fra Hvalsø Hundevenner. Sebastian og Elisabeth var også med, og selv om de er små, så har de hygget sig gevaldigt. På et tidspunkt overvejede jeg at finde en tøjsnor og tøjre Elisabeth ned i en pløk sammen med hundene, for hun er godt nok hurtig til at… forsvinde… og hun går langt! På egen hånd går hun bare der-ud-af, simpelthen pga. nysgerrighed. Så ind imellem satte vi en større eftersøgning igang, og så er arealerne ved Vikingeskibsmuseet, havnen og stranden pludselig MEGET stort! Vi har hende dog med hjem igen *SS*
Her på billedet sidder Sebastian med en hvalp (sheltie), som også var med til stævnet. Hyggeligt!
Jeg skal selvfølgelig huske at nævne at finalen i hold-turneringen blev vundet i både spring og agility med det hold jeg løb for med Lysa, -hold ZAG fra Hvalsø Hundevenner. Så vi fik masser af rødvin med hjem. Der ud over var jeg dommer og havde tegnet alle de baner vi løb på. Så jeg havde lidt travlt ind i mellem med at forklare folk regler osv. Især i fun-klasserne Tid-Fejl-Ud og Teknik-og-Fart var der mange forklaringsspørgsmål. Det er selvfølgelig helt i orden og det der gør, at DGI har noget at byde på :O) Jeg er sikker på at der kommer meget mere om stævnet på DGI Roskildes hjemmeside under agility.
I torsdags var jeg i øvrigt til dyrlægen med Quark igen. En ny byld var dukket op, og nu skal det altså være slut. Så han er kommet på penicillin-kur. Både piller og noget jeg sprøjter ind i benet, hvor der kommer materie ud. Det går MEGET bedre nu! Og der har været stor forbedring hen over weekenden. Nu begynder han nemlig at støtte ordentligt på sit ben igen og jeg kan se at han ikke har ret mange smerter. Hurra! Jeg aftalte i øvrigt med dyrlægen at jeg midt i juli gerne vil have lavet et kontrol-røgtenbillede af benet. Jeg er ærlig talt lidt nysgerrig efter at SE, hvordan det hele ser ud. Jeg synes ikke det har været helt uproblematisk. Men jeg/vi har passet og plejet ham så godt vi kunne, efter alle kunstens regler og brugt meget store dele af vores kæmpe nødhjælps-kasse. Brian er stadig uddannet første-hjælps-instruktør og derfor er det ikke plaster og forbindings-sager der mangler her på stedet.
Skriv et svar