Sommerferie 2023 – Østrig – del 1

Vi besluttede, for noget tid siden, at dette års sommerferie gerne måtte indeholde en tur til Østrig igen. Det er 8 år siden, at Michael og jeg sidst har været i Østrig, så det må være tid til et genbesøg.

Forberedelserne har været til at overse: 1) Bestille miljø- og motorvejsmærker hos FDM 2) Booke den ferielejlighed, Fletzberger Haus ved Rauris, som vi også boede i ved vores sidste besøg.

Vi er stået tidligt op denne torsdag morgen og er kommet afsted kl. 5:15, med en pladsbillet til færgen i Rødby kl. 7:45

I FDM-shoppen er miljø- og motorvejsmærkerne bestilt. I Tyskland er de også så særlige, at de ikke kan aflæse en alm. digital P-skive, derfor denne analoge.
Det er tidligt om morgenen, da vi passerer den igangværende Roskilde Festival
Vi kører direkte ombord, som den allersidste bil, – på en færge FØR den vi har reservationsbillet til. Helt perfekt!
På færgen, Rødby-Puttgarden, var der god plads denne torsdag morgen kl. 7:00, – også i morgenmadsbuffeten. Michael mener at nu er sejlersommerferien gået i gang. 🙂

Ud på eftermiddagen har vi begge fået kørt nok bil på den tyske autobahn, og vi laver en hurtig søgning på hoteller ved Nürnberg i Booking.com, hvor man må medbringe kæledyr. Vi udvalgte os “Seminaris” Hotel Nürnberg, hvor der var plads og receptionisten bød både hunde og os velkommen.

Receptionisten havde ved in-check fortalt at vi kunne spise aftensmad i hotellets restaurant, hvilket vi benyttede os af. Det skulle vise sig, at vi fik sat os midt i et selskab (ukendt firma – Michael gætter på en højskole, eller måske en stor IT-virksomhed), som denne aften havde booket hotellets restaurant. Der var dog ingen synlige tegn på at vi ikke kunne deltage, så vi satte os, fik drikkevarer af tjeneren og spiste af buffeten. Da vi ville betale blev den kvindelige tjener helt forvirret… og kunne slet ikke forstå, hvordan vi havde siddet og spist sammen med de andre, uden at de havde opdaget os. Vi fik dog betalt og gik i seng, da vi var trætte ovenpå den lange køretur.

Aftensmad på hotellets restaurant, som lå lige ud til Nürnbergs stadion.

Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.