Ego og Tapaz var tilmeldt dagens DGI-agilitystævne på Barthahus Ridecenter. Første gang jeg stillede til DGI-agilitystævne her var i februar 2015, så jeg kender ridehallen fra 2-3 tidligere stævner.
Jeg er endnu ikke så stævnevant, og er derfor rigtig glad for at der stadig afholdes DGI-stævner, hvor hyggen og det sociale samvær på tribunerne er i højsædet. Hvor det ikke nødvendigvis er det at vinde en klasse der er fokuspunktet, men det at føle, at samarbejdet med hunden på banen fungerer, – og at man “magter” niveauet og størsteparten af ekvipagerne kommer igennem uden at blive disket.
… desværre var det om lørdagen, i mine øjne, ikke rigtig det, der kendetegnede de almindelige spring- og agilityløb.
For ikke “bare” at være en brokkende deltager, satte jeg mig med min iPad og skrev en konstruktiv mail til den stævneansvarlige – og jeg har fået en fin besked tilbage at min mail er sendt videre til agilityudvalget (Nordsjælland), som vil tage det op på et af deres møder.
DGI-stævnerne har (tidligere) haft ry for at være for “alle” (også hr. og fru Danmark, der har en hyggehund, de løber lidt hyggeagilitystævner med). Derfor er DGIs Agility regler – 2017 også markant anderledes end DKKs regler.
På side 9 er sværhedsgraderne for begynder-klassen beskrevet på følgende måde:
Begynder
Min 12 og max 22 forhindringer (numre).
Begynder niveau karakteriseres ved:
- Med god plads mellem redskaberne.
- Uden ”fælder”.
- Med lettere kombinationer.
- Ingen skarpe vendinger
- Med få skift.
- ”En let løbebane”
Her løber jeg begynder-banen med Ego. Det er selvfølgelig et fortolkningsspørgsmål om reglerne er overholdt, men selv med mine mest venlige DGI-briller synes jeg ikke disse begynder-baner lever op til reglerne.
… og her er begynder AG-banen med Tapaz, hvor jeg af dommeren bliver bedt om at forlade banen efter forhindring nr. 12 (ud af 22)? Jeg undres, og da vi spørger hvorfor, får jeg at vide at jeg trænede felter på banen og at det ikke er tilladt? (-ikke noget jeg kan finde i DGI-reglerne).
Efter disse oplevelser på begynder-niveauet begyndte jeg at frygte den hold-stafet med 17 forhindringer inkl. slalom, som vi havde fået udstukket. Her er der ingen regler om niveau, men de tidligere år har det været sådan at 1 af de 3 baner var uden slalom, – så hold, der havde begynderhunde med, havde mindst 1 bane, som var lidt lettere end de andre.
Derfor var jeg bare SÅ glad for mit holdløb med Yvonna/Duke og Lone/KizzMe. Tapaz havde fået krudtet tilpas af, og jeg fik mit samarbejds-kick, hvilket også lyser ud af mig, da vi passerer målstregen som den sidste ekvipage.
Hold-konkurrencer er SÅ gode for fællesskabet, og hallen kom “op på tæerne” under løbene, hvor alle hepper løs. SÅ godt!
Måske DGI-nordsjælland helt skulle undgå de traditionelle ag-klasser og udelukkende arrangere DGI-stævner med de anderledes agilityklasser, som de VIRKELIG ER GODE TIL! Der er nok at tage af: Tid-fejl-ud, Knockout, hold-stafet, Snooker, Mini-Maxi, Par-klassen osv. osv. Jeg ville være på!
… tænker også at det tidligere Halloween-stævne på Noagård kunne være en mulighed at “overtage” konceptet fra?
Skriv et svar