Jeg har gennem nogle år, skrabet mig et større udvalg af neglelakker sammen. Dyre mærker som OPI, China Glaze, Essie osv.
Men hvorfor ikke købe dem til HALV pris på Ebay? På et tidspunkt stødte jeg på dette indlæg hos Pudderdåserne.dk… og tænkte, -det må simpelthen prøves af. Og jeg skal da lige love for, at det ikke er sidste gang jeg handler lakker og andet beauty-tilbehør på ebay.
Denne originale China Glaze “Fairy Dust” er ikke til at opdrive herhjemme, -men den kom pænt med posten fra Canada til lige godt 10 dollars incl. forsendelse. Perfekt og under Told & Skats bagatelgrænse på 80,-kr. incl. forsendelse.
Hvis endelig du skal handle herhjemme, kan det være en god ide at gå i Normal (min nærmeste er nyåbnet i Sillebroen, Fr.Sund), hvor priserne også er “normale” på neglelakkerne – og mange andre produkter.
Min kusine (Laila) viste for nylig denne video på sin fb-væg, og jeg ved at alle disse hår-dimsedutter er til at få på ebay – se med her, hvis du trænger til lidt hårinspiration:
Skriv et svar