Forleden skrev Paul Lysholdt blogindlægget “Hvad betyder noget?”, og i går blev jeg (igen) mindet om, at vi skal værne/påskønne/pleje/anerkende vores egen lille bunke af betydning.
“Intet” af Jane Teller, beskriver på fornemmeste vis, hvordan en folkeskole-klasse beslutter sig for at samle “en bunke af betydning” ude på et gammelt savværk. Dog bliver det mere og mere bisard det der havner i bunken, men dengang jeg første gang læste bogen – og nu – får det mig dog til at tænke på, hvad der har betydning/værdi i mit liv for mig.
I går, faldt min far om her i byen, på en af hans daglige (lange) gåture med hunden, -heldigvis blev han hurtigt hjulpet af mennesker, der tilfældigt kom forbi – bl.a. en nabo. Med hjertet i halsen (og bestemt ikke hvor det hører til), sad jeg og ventede på min mors opdateringer pr. sms, -først fra Roskilde sygehus, hvor de konstaterede en temmelig stor blodprop havde sat sig i hjernen, og derefter fra Riget, hvor far blev opereret i går aftes. Og den lettelse, da mor ringede og fortalte at operationen var gået godt (i følge lægen), og at de havde fået fjernet (næsten) hele proppen, kan vist ikke sammenlignes med noget.
I dag, må tiden vise os, hvor meget skade proppen nåede at forårsage. Min 74-årige far er en stærk mand, ved godt helbred og i en fysisk rigtig god form, spiser sundt og ryger ikke, så jeg er fortrøstningsfuld. Det er hans livs første tur i en ambulance og hospitalsindlæggelse. Jeg er dog SNOT-forkølet (nyser, hoster og sprutter), så det vil jeg ikke lige byde et hospitalsbesøg på Riget – så jeg tyr til teknologien og min mors iPad/mobil, (Skype/Facetime osv.) – hvis jeg skal se min far i dag.
For jeg er ikke i tvivl: Min familie og nære venner ligger i den grad øverst i min bunke af betydning. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at de alle ved det! Ingen skeletter her, men masser af drøftelser/diskussioner om alt mellem himmel og jord: Terror, Politik, Børneopdragelse, Hunde, Tøjsyning, Familiebegivenheder, Arbejde osv. osv. Alt er med til at holde os sammen, respektere og sætte pris på hinandens forskelligheder, -og så giver det værdi/mening! Jeg føler mig heldig!
Carpe Diem
Skriv et svar