Igen i år er vi havnet i et vennepars dejlige sommerhus i udkanten af Ebeltoft (Vibæk Strand) i vinterferien.
I år er her stort set ingen sne, men vi nyder turerne 100% i området lige omkring sommerhuset og ude i Mols Bjerge.
Ovenstående er blot dagens billeder fra eftermiddagens gåtur langs Vibæk Strand.
Ebeltoft er en utrolig “hyggelig” by, som indbyder til shopping – en chance Elisabeth og jeg udnyttede til fulde i formiddag. Det blev til neglelak, ny cowboynederdel (til Elisabeth), en t-shirt, et par nye cowboy-bukser og lidt nyt undertøj.
Elisabeth skulle straks have den nye nederdel på, da vi kom tilbage til sommerhuset, –den er rigtig fin til hende.
Orv, –og hvis nogen fotokyndige synes at mine billeder i dette indlæg har forbedret sig markant, er det fordi at billederne i netop dette indlæg er taget med mit spejlreflekskamera, som jeg netop har ofret et nyt objektiv til (Tamron 18-270 mm). Iiiiihhhh, hvor kan jeg selv mærke forskel på fotoglæden. Der er stor forskel især når jeg fx skal tage GODE billeder af hundene langs stranden, –det er bare SÅ meget bedre, end at stå og fedte med sin mobiltelefon (som jeg ellers også er rigtig glad for).
Skriv et svar