Sykursus – del 1

Jeg er hoppet på et online sykursus af Maria Denmark (bor lige i nabo-laget i Ugerløse): Lær at sy dit eget tøj.

Kurset er lavet så selv begynder-syersken kan være med. Det gør dog ikke spor, -der er fif at hente for sådan en autodidakt-hobbysyerske som mig alligevel. Selv i del 1, hvor Marias forslag er at man syer en nålepude og 2 sofapuder, fik jeg set, hvordan man rent faktisk presser sine sømme korrekt (I ved –det der med strygejernet).

Online kurset foregår på den måde at man får instruktionsvideoer, pdf-fil, og opgaver om torsdagen, så har man ca. 14 dage til at kæmpe, stille spørgsmål i forummet inden Maria har ca. 1 times live-møde på nettet, hvor hun svarer på spørgsmål som er dukket op til sy-projekterne.
Den efterfølgende torsdag kommer del 2 -og så fremdeles.

Jeg har fået lavet de to sofapuder (nålepuden sprang jeg over, -istedet vil jeg sy et par nisser færdige, som jeg egentlig startede på for godt 1 års tid siden).

Maria har foreslår en let udgave, hvor man syr pudebetrækket helt sammen i kanten på den første pude og laver et fald (overlap) på bagsiden af pude to.

Jeg har dog valgt en anden løsning til mine puder, hvor betrækket skal kunne vaskes rimelig ofte, med skjult lynlås i kanten.

IMG_5324[1]IMG_5325[1]IMG_5327[1]IMG_5330[1]

IMG_5329[1]
Jeg er godt tilfreds og puderne er allerede taget i brug foran aftenens Disney Sjov. Godkendt af Sebastian. Tjek.

For at få syet lynlåsen flot i, konsulterede jeg en af de (old-)gamle bøger jeg har stående på min hylde: “Sy til hjemmet”, som havde en udemærket beskrivesle af, hvordan man fik sat skjult lynlås i kanten af en pude.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.