Nu SKAL det være…og LCHF-hvedeknopper

Jeg ved godt (og har læææænge vidst) at jeg har for meget fedt på sidebenene. Og undskyldninger er der nok af, men det korte og det lange er, at jeg efter min indmeldelse i løbeklubben (KHIF-løb) og deraf løbe-trang har kunnet mærke følgerne af, at løbe rundt med (alt) for mange kilo.

Jeg har derfor taget kontakt til Inge Dehli, som jeg mødte på en hobbymesse i Roskilde, hvor jeg fik smagsprøver og læsestof med hjem til at “tænke over”. Og for godt 2 uger siden sagde jeg “ja-tak” til at forsøge at komme ned i vægt, og stå til vægt-regnskab overfor hende. Inge kører efter et 5-trins-program (Cambridge), hvor man gradvist går fra at være på Cambridge-måltider og over på alm. mad. (når man har opnået sin idealvægt). Primært for mig går det ud på at få mit KÆMPE sukker-flip ud af mit liv, -og jeg skulle hilse og sige at det ikke er så nemt som først antaget.

Men i dag, hvor jeg var på kontrolbesøg hos Inge var der alligevel smuttet 3kg+ af på vægten. Trods mine “sukker-smuttere” m.m. Og nu går jeg i gang med de sidste 14 kg NED på min idealvægt (som jeg ikke har været på siden jeg var konkurrence-gymnast for knap 20 år siden). Så glæd jer der ude til Sofie i “light”-udgave (griner lidt ved tanken).

Jeg har fulgt bloggen madbanditten.dk om LCHF-princippet, som jeg første gang støtte på i forbindelse med Diana Kaiser (diætist, -jeg kender fra hunde- og scrapverdenen) og nu har jeg sørme også været nødt til at købe Jane Faerbers bog “Spis dig mæt og glad”.

2013-04-25 16.43.16

Da det er torsdag før St.Bededag i dag, skal der jo hvedeknopper til, og hvordan klarer man så lige den? Men det havde Tatjana da lige svaret på, -og jeg er i gang. Synes dog dejen ser mig noget “sjasket” ud, så der kommer nok til at skulle en del mere mandelmel i.

2013-04-25 16.43.31Tilføjelse senere:

Efter at have kigget på “dejen”, skulle der cirka dobbelt op af både HUSK og mandelmel i, før det blev til en dej, som kunne sættes i klatter i fad og bages. Og efter at være kølet af imens aftenens cykeltur (med to loggede cacher i nærområdet) blev de hurtigt “godkendt” som hvedeknopper efter en tur på brødristeren. Smagte dejligt.

2013-04-25 18.14.12 2013-04-25 19.37.22 2013-04-25 19.37.34


Udgivet

i

af

Kommentarer

2 svar til “Nu SKAL det være…og LCHF-hvedeknopper”

  1. Diana Avatar

    LCHF kommer til at tage din sukkertrang, det vil jeg godt garantere….

    1. Sofie Fjeldsted Olsen Avatar

      Din “garanti” er vist allerede ved at tage fat! Har været sukkerfri i knap en uge nu, og nu tror jeg det hjælper… Oplever i hvert fald ikke mig selv som “sukker-støvsuger” ude i mine køkkenskabe mere (her kunne ALT bruges: rosiner, marie-kiks, honning…).
      Men som sagt har jeg ikke haft behøv for at drøne i køkkenskabene de sidste par dage! Og når jeg tager mig et “rigtigt” måltid (ved siden af/i stedet for et Cambridge-måltid) er det LCHF.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.