Travl fredag: terminsprøver, videoredigering og Essie-lak til aftenTV

Jeg har nogle travle dage på mit arbejde (Jægerspris Skole) i øjeblikket, da jeg er IT-teknik-ansvarlig på skolen, skal terminsprøverne bare “spille” med alle de forskellige computere som eleverne selv medbringer, der skal kunne udskrive deres opgaver via skolens netværk og printere. Jeg havde dog forventet mere “bøvl”, så jeg var glad da jeg kunne køre ud og hente mine børn ved 13-tiden.

Derefter havde jeg lavet en aftale med Majbrit om at komme forbi (hendes brækkede ben) og den lille nye hundehvalp “Caro”, og vise hende hvordan man får sine videoer ind på bloggen/facebook/sociale medier via YouTube og en Google-konto. Det var rigtig hyggeligt, det viste sig at hun havde besøg af sine børnebørn, så pludselig lød det som om vi havde sluppet en hel 7. klasse løs (i støjniveau) i Gershøj. Som tak fik jeg noget (eller var det børnene?) der for mig er virkelig julet: Lakridskonfekt!

Caro2012-12-08 08.07.44

Hjemme på Hasselgård var der kommet hundemad, som lige skulle stakkes og mærkes op, og derefter blev det tid til at lave aftensmad, der idag bød på: Kalkun m. flødeost og bacon, ovnstegt på bund af rodfrugter. Faktisk blev vi så mætte at vi ikke orkede pandekagerne, så de blev stillet i køleskabet til senere brug Smiley

Der blev fladet ud foran hus-alteret, der bød på Disney Sjov, Julekalender og DRs juleshow. Elisabeth og jeg udnyttede også tiden til at afprøve et par nye neglelakker. Jeg er ret vild med mærket Essie, som jeg synes har en særdeles god holdbarhed på mig, trods hundetræning, madlavning, rengøring mv. Her til aften blev det den blå “Butler Please” der kom på, og Elisabeth valgte en grøn nuance.

butler_please.png

Rigtig god weekend


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.