Lysa har jeg idag sendt over regnbuen, til hundehimlen, hvor hun straks blev befriet for smerterne. 
(billedet er taget i vinterferien d. 10/2 2012)
I morges da jeg lukkede hundene ud, var alting normalt. Men da jeg kom hjem efter at have været med børnene til tandlæge, fandt jeg Lysa stående gispende og rystende i gårdspladsen og med et blik, der sendte alle de forkerte signaler til mig. Så jeg tog blot Lysa ind i bilen og kørte direkte til Skibby dyreklinik (uden tidsbestilling eller line/halsbånd på hunden). Mads Lund kiggede hurtigt på hende og konstaterede som jeg at hendes mave føltes meget hård. Vi røgtenfotograferede Lysa (jeg var med, for så behøvede vi ikke bedøve) og kunne kort tid efter se på billederne, at Lysa havde lavet en mavedrejning.
Herfra var det enkelt: Lysa måtte aflives! Hun ville formentlig selv være død et par timer senere, hvis ikke jeg var kommet hjem og opdaget at hun var blevet dårlig. Tænk at det går så stærkt. Jeg er dog glad for, at jeg ved, hvad hun “fejlede”, så jeg ved det ikke er noget, der smitter de to andre.
Men nemt bli’r det aldrig at sige farvel til vores dejlige dyr. Jeg ved dog at Lysa har haft et dejligt hundeliv, og jeg og børnene har haft uendelig mange dejlige oplevelser sammen med hende. Lysa blev 11 år, 11 måneder og 1 dag.
Rest In Peace (R.I.P.)
Skriv et svar