Lidt nord for Sandvik, kan man ude langs kysten finde denne gamle mølle, der ikke kværnede korn, –men sleb fliser. Møllerne sleb fliser frem til engang i 1930’erne, hvor maskiner efterhånden overtog arbejdet (før møllerne havde man sat heste til at trække en bom med slibestenene på). Her langs kysten ligger stenbruddene også, og der findes masser af fossiler i stenene. Sebastian hjembragte en hel del, som nu ligger og afventer en tur med olie, så fossilerne træder rigtig frem.
Vi gik et godt stykke videre op af kysten, hvor vi fandt en læplads (for to små regndryp, der passerede imens vi spiste mad).
Tilbage ved bilen (holdte ved stenbruddet ved Sandvik), nåede vi lige at samle de sidste fossiler inden regnen satte ind. Hele bilen stemte derfor for at besøge det lokale hjemmebageri og købe kager med hjem til eftermiddagskaffen. Der var bare liiiiige en detalje som vi havde overset… På skiltet stod der KROPPkaker og ikke KOPkaker! Så da jeg stod i køen (den var lang) udenfor bageriet var det først da jeg fik stukket næsen helt ind i “bixen” at det gik op for mig at det her vist ikke liiiiiige var hvad vi søgte. Faktisk overhovedet IKKE heller (det lugter bare meget forkert når man har sat næsen op efter wienerbrød o.lign.). “Kroppkaker” blev i mine øjne til indbagte indvolde (lidt a la finker) i kartoffelmos-kugle, stegt i flæsk og spist med syltetøj til… Yyyyddrghhh… I svenskernes øjne var det en yderst lækker ret og folk valfartede her til Evas kroppkaker. Jeg valfartede UD og beordrede tur til købmanden, hvor jeg fik indkøbt rigtig kanelsnegle og popcorn til eftermiddagsregnen.
Eftermiddagsregnvejret blev brugt på postkort-skrivning og hygge i teltet på campingpladsen. Vi tilberedte aftensmaden i campingpladsens køkkenfaciliteter, da vi ikke ønskede at grille i regnen. Men dette var feriens eneste regn –og stadig 20 grader.
Skriv et svar