WordPress og skorstensfejer

Jeg har idag brugt (helt ufattelig) lang tid på at finde ud af, hvordan jeg fik knappen “Hjem” på denne blog til at hedde “Weblog”. Det var Henning inde på det danske wp-forum der til sidst løste det for mig og kunne guide mig vej igennem menuerne. Jeg har også købt Brian Brandts lille hæfte omkring WordPress, som også hjalp mig igennem et par svære faser omkring kategorisering, tags, plugins og lidt opsætning. Ikke meget man kan SE her på bloggen, men noget som har irriteret mig (især at jeg ikke anede hvordan det hang sammen).

Læg da også lige mærke til det lille nye ikon faviconjeg fik frem på fanebladet når man åbner webloggen her eller hasselgaard.dk. (Vi snakker stadig ikke om den tid jeg brugte på at finde ud af hvordan!). Det er en formindskning af vores firmalogo: hånd med hundepote.

Midt i det hele bankede “Den Sorte Mand” på døren, og ville have udpeget gårdens skorstene og fyr, da han var ny mand på denne rute. Vores gårdsplads er en stor bulet is-bane, så jeg advarede ham om at holde godt fat i støvsugeren når han skulle have den med over gårdspladsen for at komme ind til fyret via “bagindgangen”.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.