Min fødselsdag

Min fødselsdag bliver sjældent fejret med kæmpe fester, i stedet bliver det ofte til hyggelige uformelle sammenkomster med børn og hunde på gåture og med efterfølgende boller, kakao og lagkage. Det gør ikke noget, jeg har som regel været MEGET sammen med familien i juledagene og trænger egentlig bare til uformel hygge og frisk luft.

Ingen undtagelse i år. Lidt familie og hundevenner troppede op (heldigt for ellers havde jeg og børnene fået mavepine af al kakao, glögg og kagerne) til fødselsdagsgåtur på godt 1 times tid i Eriksholmskoven ved Munkholmbroen med efterfølgende tragtement på gården. Herligt!

Og så stod børnene for første gang for selv(!) at finde mine “hemmelige” fødselsdagsgaver frem. Det resulterede i, at jeg til at starte med fik en fin halskæde samt øreringe og efter lidt søgen en kasse fyldt med limstifter til limpistolen(?) Herefter sad jeg og ventede på “???” måske en stor kasse med det, de havde smadret, som jeg nu skulle bruge alle limstifterne på? eller??? Min mor, så dog min besked på fb, og ringede til mig og spurgte: “Jamen, har du ikke fået pakken med den lav-temperaturs-limpistol, der passer til alle limstifterne”? og nej, det havde jeg ikke… så jeg sendte børnene på ekstra ledetur. Og nu er gaven FUNDET, i mit køleskab(!), hvor Sebastian betænktsomt havde stillet æsken med chocolade, som limpistolen var pakket ind i. Grinte imens jeg pakkede ud, og gør det stadig ved tanken.

Hvor tit finder I fødselsdagsgaver i jeres køleskab? Smiley med tungen ud af munden

Så nu skal jeg også til at bruge en limpistol med LAV varme, det er nu slut med at grine sådan af mine edder og forbandelser til blomsterbinding, når jeg mange gange har brændt mig på de varme limpistolers lim.

Orv, og jeg tog da også lige et billede af mig selv til morgen så I allesammen kan se fødselaren:

IMG_0343 IMG_0344

Blondinen med kunstig intelligens, først med “løst” hår… og derefter hurtigt lidt “opsat” med 5 små klemmer! (Min tid er ikke til lange morgenlige håropsætninger).


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.