Årets landsmesterskab i DGI blev afholdt af Hvalsø Hundevenner i denne weekend. Jeg pakkede Quark, Ego og feriehunden Makker samt børnene og drog afsted.
Jeg havde tilmeldt Quark agility og spring konkurrencerne (både individuelt og hold) samt Rally-O øvet. Rally-O konkurrencen var “det jeg kom efter” og satsede på, da jeg ikke rigtig har kunnet træne agility med Quark i lang tid pga. hans bagpart, som ikke rigtig har været i orden, men som nu ser ud til at være fino-bambino.
Lørdag regnede det lidt i ny og næ, så det var godt jeg havde støvet det gamle grønne stævnetelt af, og havde fået Søren til at hjælpe mig med at gaffa-tape stængerne sammen, så det kunne holde stævnet ud. Det har gjort det godt, men nu er det så mørt i alle plastik-hængsler at det ikke kan holde længere. Der ud over er der også en del syninger der er gået i stykker, så jeg besluttede at dette var teltets sidste opslåning. Istedet for at bære det op i containeren fik Gitte Fisher det med hjem som “reservedele” og jeg købte mig et nyt stævnetelt hos Allan. Så nu må vi bare at jeg kan finde ud af at slå det op i næste weekend, hvor jeg igen skal til rally-O.
Tilbage til landsmesterskabet: Lørdag gik det rigtig godt for Q og jeg i rally. Vi lavede “fuldt hus” (=100 point) i tiden 2 min. og 53 sek. Men for at blive landsmester i rally kan/skal man stille til endnu en prøve om søndagen, -og derefter er det den bedste prøve der tæller. Så efter at have “sovet på det” hos Tanja, skulle der satses max. om søndagen, dvs. jeg skulle forsøge igen at få 100 point OG forbedre min tid…
… begge dele lykkedes! Søndagsprøven bød på 100 point i tiden 2 min. og 7 sek. og det var der ingen af de andre i klassen der kunne matche, så Quark blev LANDSMESTER i øvet Rally-O 2011. Der ud over klarede HHV Å (det hold Quark var med på) sig rigtig godt i springkonkurrencen og gik hen og vandt landsmesterskabet for hold i spring.
Lone Sommer kom hjem fra ferie og hentede feriebarnet (Makker), som nød at være med til landsmesterskabet og herhjemme overvejer jeg nu, hvor den kæmpe pokal og dommerens selvproducerede præmie/erkendelse skal stå henne.
Skriv et svar