Kursus med klikkertræning og nye udfordringer

Det har været en rigtig spændende dag. Til formiddag kom glade og forventningsfulde deltagere på mit KLIK-rally hold, hvor nogen af begynderøvelserne blev taget og der blev lavet delmål og planer for, hvordan den perfekte øvelse kunne opnåes for den enkelte deltager.

Kl. 12 mødte 4 deltagere (ud over Brian og jeg) ind til et 2-dags kursus i klikkertræning med Lone Sommer. Trods vores meget forskellige forudsætninger for at deltage, lykkedes det Lone at give os alle sammen et skub, og give os udfordringer, som vi skal træne videre på. Vi har 14 dage inden vi skal mødes igen, og Lone kommer og ser vores resultater.

Dette var lige noget jeg (og min hundehjerne) trængte til; gode hundefolk, god mad fra Viggi, god undervisning, gode udfordringer (som jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde videre med)… Jeg er glad og inspireret og det er jeg helt sikker på at min hund kan mærke. Mit fokus til næste kursusgang bliver, ud over at træne Quark til at kunne alle tre udfordringer, at sørge for at være præcis med mit klik.

Dagen sluttede som den startede, med lækker mad fra Viggi (kage + kaffe/the/kakao).

IMG_8921 IMG_8922IMG_8923IMG_8962

… og billeder fra selve træningen af hundene:

IMG_8924 IMG_8926 IMG_8928IMG_8931 IMG_8932 IMG_8933IMG_8934 IMG_8937IMG_8938 IMG_8944IMG_8950 IMG_8953

De tre udfordringer er:

1. At få et perfekt snudetarget og bruge det på låret. Mål: at hunden kan gå med hovedet på låret min. 2 skridt.

2. At få hunden til at rydde legetøj op i en kasse (her skal vi selv tænke… bruge, hvad Lone har fortalt os om klikkertræning og shaping)

3. Vi skal få hunden til at aflevere en apport i hånden på os, -bare ved at vi sidder klar med hånden (som Lene gør på det sidste billede).


Udgivet

i

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.