Så er der blevet eksperimenteret lidt ud i fastelavnsboller her på Hasselgård. Heldigvis kom der et par test-smagere forbi ude i træningscenteret, for ellers var børnene nok ikke til at lokke flere fastelavnsboller i – i morgen.
De første er nogle jeg fandt på Odense Marcipans opskrift side. Det er en forholdsvis almindelig bolledej, som man fylder cognac-marcipan ovenpå inden de bages i ovnen. Jeg har ikke nået at lave glasur til dem, da de blev prøvesmagt lune. Men i morgen bliver der lagt lidt glasur på resterne og de kan spises af børnene i børnehaven Birken. Som I kan se på billedet kom mine ikke til helt at se ud som det billede “Odense Marcipan” har af deres boller. Men de smager rigtig fint.
Næste fastelavns-bolle-forsøg blev efter en opskrift “Lone fra HHV” sendte mig via fb. De hedder også Semlor. WOW de er gode! Efter at man har bagt mandel-bollerne skærer man toppen af og piller indmaden ud af bollerne. Den blander man med marcipan (og lidt mælk) og propper tilbage i bollerne. Derefter en klat creme på og så flødeskum. Toppen på igen og drys med flormelis. De er rigtig gode, -men én bolle er nok!
Opskriften på ovenstående Semlorer er her:
Den tredje slags fastelavnsboller som blev produceret idag er de traditionelle med creme i og glasur på toppen, -mors go’e gammeldaws opskrift. De skal alle (24 stk) pyntes med glasur i morgen tidlig og køres ud i børnehaven, hvor Sebastian og Elisabeth skal holde årets anden og sidste fastelavnsfest.
Skriv et svar