Morgenlufte-tur ved stranden, som var helt tom og ledig, hvilket hundene synes var alletiders.
Færdiggørelse af pung (dog uden lynlås, –den må monteres senere…). På billedet ses alle kaffeposerne tydeligt, –det er dem der er “sølvfarvede” indvendig. Man kan også sagtens vælge at have den flerfarvede side udaf på pungen og skålen.
Formiddagsprojektet for de andre i familien var at få fyldt en sandkasse med sand fra stranden i det andet sommerhus på Tornbladvej.
Vi har også opfundet et nyt begreb, der hedder “Dagens Dixi” og det går ganske enkelt ud på at stoppe de værste af hendes påfund, samt finde “Dagens Dixi”. Igår bed hun fx. halsbåndet af/over på Laban, mens det var på. Og senere lykkedes det hende også at bide sin nye tøjre-snor over (I ved den tørresnor med wire).
Jeg kom et godt stykke videre i “Flaskepost fra P” af Jussi Adler-Olsen, og jeg kan godt forstå at den har fået så mange priser. Den er virkelig en “page-turner”, men jeg slugte også de to forgængere “Kvinden i buret” og “Fasandræberne” og glæder mig til den 4. bog i serien udkommer her til november
Elisabeth og jeg tog i Føtex og købte gave til Laura (hun holder 2-års fødselsdag i morgen) og derefter blev tiden brugt på at folde, bukke og sy starten på endnu en skål i kaffeposer. (Billedet må I få når den bliver færdig).
Skriv et svar