I går gik jeg igang med at afprøve diverse (tyvstjålede) ideer til klippe-klistre-dag i Sebastians børnehave næste fredag. Bl.a. skulle jeg have afprøvet om børn i 3-5 års alderen kunne rulle strimler op om en rundpind, så de søde juletræer kunne laves.
Her forsøger Sebastian, og han klarede opgaven rigtig flot selv.
Elisabeth sad ved siden af og ville også prøve…
Så er det meningen at forældre (eller en anden voksen) i mellemtiden får lavet et kræmmerhus, som disse strimler limes fast på. Og vupti et sødt grantræ er lavet ved fælles hjælp.
Børnene skal også lave de trekantede kræmmerhuse (jeg skal have udskåret og falset kvadrater på forhånd), og pynte med glimmerlim og evt. glansbilleder. Det sidste jeg har forsøgt mig med er to stykker pap med glanspapir imellem (den lilla figur), som egentlig også bliver meget søde.
Alle modeller har jeg fundet rundt omkring i Scrapsisters forum :O)
Skriv et svar