>Neko har fået to “hot spots” på halsen, det ene stort og grimt og det andet noget mindre. Det er en betændelses-tilstand i huden, der udvikler sig til store grimme betændte sår, uden nogen forklaring på hvorfor det kommer. Så jeg havde ham til dyrlæge, hvor de blev barberet rene, renset grundigt og han fik penicillin, som han skal være på de næste 10 dage.
Ellers er dagen idag gået med at pakke og vaske tøj m.m. til vores vinterferie, som vi holder fra imorgen af, og godt en uge frem. Vi har lånt Ole & Karens lækre sommerhus i Ebeltoft og tager hunde og børn med derover. Herhjemme vil der være folk til at passe resten af vores dyr og kigge efter det hele.
Uh, hvor vi glæder os… og det eneste jeg godt kunne tænke mig vi nåede er: Randers regnskov, hvor vi aldrig har været.
Jeg tror ikke der er internetforbindelse i sommerhuset (er der overhovedet i Jylland?), så derfor kommer der ikke nyt fra mig den næste uges tid.
>Til dyrlægen og feriepakning
af
Tags:
Kommentarer
3 svar til “>Til dyrlægen og feriepakning”
-
>Hov hov Sofie – naturligvis har vi da internetforbindelse i Jylland :o))
Det lyder som en rigtig dejlig vinterferie i skal på. Jeg kan varmt anbefale Randers regnskov (og ps så ligger der Annettes papir og stil i randers der har scrapting).
Jeg håber at Neko bliver helt frisk igen. Hudproblemer er altid trælse.
God ferie.. -
>ja, hov hov hov, må jeg også sige. Jylland er fyldt med internet!
Og jeg bor såmænd blot 8 km syd for Randers Regnskov!!! -
>Jeg er da glad for at høre at der er internet i Jylland :O)
Håber I har haft en god ferie…
Skriv et svar