>Quark får lavet eget bur/rum og Lysa må i træning

>Øj, jeg synes det er synd for Quark. Skinnen hjælper ham ret godt og det kloge lille dyr lærer hurtigt hvordan man gebærder sig rundt med “stift” ben, så hvis man spørger ham fejler han ingenting og kan ikke forstå at jeg forlanger at han ikke må… dit… og dat… Der bliver for varmt for Quark at være lukket inde (han er jo vandt til altid at være ude), så Brian er gået igang med at lave et mindre rum ude i gården, med sand i bunden til ham. Det skal være hans bolig de næste 6 uger! Der er skygge, vand og sandbund og så kan han godt holde mere øje med hvad vi laver uden af være sammen med de andre hunde osv. Jeg håber lidt han synes det er så kedeligt at han lægger sig ned og sover det meste af tiden. Hvis nogen har gode ideer til, hvordan man kan aktivere hjernen lidt på ham UDEN at han aktiveres fysisk må I meget gerne skrive til mig.
Og nu må Lysa stå for tur. Jeg har været ude og træne noget med hende, men hun er altså ikke… min Quark! Og er slet ikke trænet på samme måde. Men jeg skal løbe Roskilde Stævnet med hende og hun skal også med på et kursus hos Tina Mette, som jeg meldte mig til for længe siden (med Quark). Jeg er simpelthen på stadiet: 4 pinde i slalom og lære hende højre-slalom. Dutte på låg og lære hende felter -især på balance og vippen, sidstnævnte kan hun også finde på at springe af, fordi hun ikke er helt fortrolig med nedslaget. Hun er en lidt “for-pippet” hund og kan finde på ting, jeg aldrig ville have kunnet forudsige. Meeeeen, hun skal nok blive bedre. Det hjælper mig helt utroligt lige at have været på Gitte Hoffmeisters kurser, jeg tager simpelthen min bog og repeterer det vi lavede, … og det virker!


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

4 svar til “>Quark får lavet eget bur/rum og Lysa må i træning”

  1. Annika Avatar
    Annika

    >Stakkels Quark.
    Hvis han ikke er vandt til det, så kan det med “hvordan får jeg maden ud af en beholder” måske være en ide.

    En 1½L flaske er nok ikke en god ide, eller bold, for der render han noget rundt, men fx. under en tallerken med bunden i vejret? eller et krus i starten.

    Formoder at I ikke har nogle af de dyre i træ man kan købe – hvor der skal løftes eller skubbes brikker fx?

    Husk bare at I selv skal være til stede.

  2. Sofie Thomsen Avatar
    Sofie Thomsen

    >jo jo, sådan noget har vi! Men problemet er at til den slags opgaver “skraber” han sig frem med forbenene… og det er ikke liiiiige så godt!

  3. Annika Avatar
    Annika

    >Oh ja, tænkte ikke på at det kunne være forbenet.
    Så er den straks sværere, for hvad kan man lave så han ikke hopper, skraber mm ?!

    Skriver hvis jeg kommer på noget 🙂

  4. Netti Avatar
    Netti

    >Jeg tænkte også først på de der træ “spil” men når han skraber så er det jo nok ikke en god idé.
    Det er da en rigtig god idé at lave et område specielt til ham så han kan slappe af. det gjorde vi også ved Tempo (selv om det bare var et metalbur i gangen) og det virkede. Han lagde sig til at sove.
    Men Quark kan jo nok ikke sove i 6 uger :o)
    Superflot header du har fået lavet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.