>Igår vendte vi hjem fra en uges ferie på Bornholm. En ferie vi har nydt i fulde drag med resten af familien Thomsen. Else (Brians mor) havde lejet et dejligt feriehus midt i Gudhjem som var ideelt til at huse os. Se huset her: http://www.sommerhus-bornholm.com/sommerhus/bornholm.htm Vi var 5 voksne og vores 3 børn.
I løbet af ugen nåede vi at:
- Være i Joboland (=Brændegårdshaven)
- Sejle til Christiansø og se edderfuglene ruge ællinger ud
- Gå tur på redningsstien fra Gudhjem til Helligdomsklipperne med Elisabeth og Sebastian i bæresele og rygsæk
- Se Rokkestenen (den kan nu rokke) i Paradisbakkerne og lege på Dueodde strand -verdens største sandkasse med vand, hvis I spørger Sebastian
- Spise røget fisk fra Arnager røgeri
- Powershoppe i Rønne
- Se på glas bl.a. Pernille Bülows
- Spise bolsjer fra Svaneke
- Gå Hammerknuden rundt, hvor man nyder granitten, Hammersøen, Opalsøen og de mange typer landskaber man kommer igennem
- Besøge oplevelsescenteret i Åkirkeby: Natur Bornholm
- Se Hammershus (i regnvejr!)
Vi kan kun sige, at det ikke er sidste gang vi er på Bornholm!
Skriv et svar